Morssiden min er fra Vik i Sogn, Sogn og Fjordane. Bl.a. gårdene:
Fjærestad [34/5]
(Fierrestad 1603 1611 1667, Fierestad 1723, Fjerestad, 1863)
Fjærestad ble bosett på nytt etter øydetida først på 1600-tallet. Da hørte gården inn under Apostelkirkegodset. Dette koglige godset hadde sikkert også vært eier før Svartedauden.
Midlang [35/4]
(Myrlangir 1427, Myrlangh 1463, Mylangher 1490, Midlannger 1603, Milldanger 1611, Midlang Tun 1667, Midlang 1723)
Mýrlangr. Navnet er sammenstillet med Ryglang i Borre og Bryllaam i Etne (Brenndlang 1563), i gammel Form Rygglangr, af ryggr m., Ryg, langstrakt Forhøining, og *Brennlangr, af brenna f., Brænding, ved Brænding ryddet Jord. Disse Navne maa nærmest forstaaes omtrent paa samme Maade som Adj. hærulangr, der findes som Tilnavn i Betydningen: som har langt graat Haar; jfr. ogsaa Tilnavnet hús-langr om en Mand, som byggede et Ildhus af usædvanlig Længde. Mýrlangr og Rygglangr kan saaledesforklares som: Gaard, der ligger ved en lang Myr, Ryg, og Brennlangr betyde: Gaard paa en lang, ved Brænding ryddet Strækning.
Skjerven [38/1]
(Skerfum 1494, Skerffuenn [Skærffue, Skerffue], Skerffwen, Skerffuenn 1563 1611, Schierfuen 1667, Schierven 1723, Skerfar i Dativ)
Tenål [4/13]
(Tunhvalls 1322, Tunhuals Tunhuale 1411, Tunal, Tunale 1471, Twnalla, Twnøll, Thønnilde 1563, Vnild (!) 1567, Tønnild 1567, Thenold 1603, Thennold 1611, Tennold 1667 1723)
Túnhváll. 1ste Led tún n., opr. Gjerde, dernæst: indhegnet Sted, især om Gaardspladsen paa en Gaard, tildels indbefattende de denne omgivende Bygninger. 2det Led hváll (hóll) m., isoleret, helst rundagtig Høide. Samme Navn i Stryn i Formen Tunaal. Udtalen tén-synes at tyde paa, at Betoningen engang har ligget paa 2den Stavelse. Ogsaa skr. Tenold, Tenal.
Halvardhaugen [39/16]
Farssiden min er fra Austefjorden i Møre og Romsdal. Bl.a. gårdene:
Djupvik [71/2]
(Dybwigen 1603, Dyffuigen 1617, Diuwig 1666, Døwiigen 1714, Dyvig 1723)
Hamre [75/1]
(Suarte-hammer 1603 1606 1616 1617, Suarthammer 1666, Svarthammer 1723)
Gaarden ligger under en Fjeldhammer. Jfr. Gaardnavnet Kvithammer.
Mek
(Meke Medick (!) 1603, Mieck 1606, Miick 1616, Mæk 1617. Store, Lille Mech 1666 1723)
Miðvíkar, Flt. af Miðvík, den midtre Vik. Findes i samme Form i Bolsø og i Kvernes. Merk ogsaa Mekvik, hvor Navnet, efterat Bevidstheden om dets Betydning var tabt, paany er blevet sms. med -vik. Med Hensyn til Sammendragningen i Nutidsformen kan sammenlignes Udtaleformen Brøk, d. e. Bruvik, i Nordhordland og Veikan af Viðvík i Byneset.
|
Harald Sørgaard Djupviks Slektssider