Denne hjemmeside indeholder 2 familiegrene:
1. Min farfars familie kan føres meget langt tilbage. 29 generationer og 314 efternavne.
Hvid/Hviid familien 1682-2009 fra Holmans herred, Vejle, med 10 generationer i lige mandslinie. I Holmans herred er der 3 selvstændige Hviid familier, som ikke er i familie med hinanden, men som i flere tilfælde har været indgifte med hinanden. De 3 grene af Hviid er vist på følgende måde:
1-Hviid er den ældste og oprindelige gren. * ca. 1570 Anders Sørensen Hviid.
2-Hviid er den næstældste gren. * 1692 Søren Madsen (Hviid). En ny gren er opstået ved at en Hviid enke af ældste gren har giftet sig igen. Den nye mand har fået klæbet Hviid navnet efter sit eget. Når han så er blevet gift igen, har han beholdt Hviid navnet og hans børn ligeså.
Hviid uden nr. er den nyeste- men største. * 1700 Thomas Sørensen (Hviid). Dette er min gren af Hviid familien.
Adelsfamilier fra ca. 1150 til ca. 1600: Skammel-Bild-Strangesen-Høegh-Friis-Spend-Grøn-Baden-Rosenvinge m. fl. Tolder og storkøbmandsfamilien Heinemark fra Helsingør, Landskrona og Malmø 1592-1662. De Syd- og Nordslesvigske borgmestre og præstefamilier Beyer og Boysen 1482-1742. Johanne Jepsdatters familie fra Vinding, Vejle Amt ca. 1550-1768. Nicolajsen og Abrahamsen/Sørensen familierne fra Skærup og Smidstrup egnen 1722-1959. Skousen familien fra Vamdrup tilbage til ca. 1655.
2. Min farmors familie fra Skamby på Fyn: Andersen & Mathiasen ca. 1740-2009.
Såfremt der er fejl i indtastningerne, vil jeg blive meget glad for at modtage evt. rettelser. Ligeledes vil jeg meget gerne modtage tilføjelser på personer som mangler. Nyfødte, ægteskaber, døde o.s.v., efter især 1950 mangler. Har du billeder på personer, som jeg mangler,vil jeg blive meget glad, om jeg må låne dem.
|